Natuglerne I Skærbæk


Vores dejlige Skærbæk er et yndet sted for unge mennesker at mødes i sommerhalvåret for at hygge og feste - særligt i weekenderne. Vi kan alle bidrage til at skabe tryghed for både dem og os, så det fortsat bliver et godt sted at vokse op og være sammen med sine venner. 

Vi har i flere år haft en gruppe voksne til at gå tur 2 og 2 fredag eller lørdag aften 1-2 timer i sommerhalvåret for at hjælpe de unge mennesker bl.a. til at huske, at de skal rydde op efter sig, skrue ned for musikken og så ellers passe godt på hinanden. Vores formål er at være synlige og observere, give sig tid til at lytte, tale og vejlede de unge. 

Så har du selv en teenager, eller har du bare lyst til at møde de unge mennesker, så meld dig til Natuglerne.

Har du lyst til at deltage i vores gruppe "Natuglerne i Skærbæk” - så afholder vi hvert år i maj måned et informationsmøde i Skærbækhus, som opstart på sæsonen. Vores ture rundt i byen begynder gerne i slutningen af maj måned og indtil begyndelsen af september. 

Læs mere på vores facebookgruppe "Natuglerne i Skærbæk" eller kontakt Rikke Tvilum, 22546410.