Kommuneplan 2025-2037



Borgermøde i ELBO-Hallen mandag aften…

Ved mødet i Elbohallen den 24. februar 2025 kunne Nanette og Connie fra forvaltningen i Fredericia Kommune præsentere forslaget til revideret kommuneplan for 60 borgere fra Skærbæk og Taulov.

Det blev understreget at kommuneplanen er en plan der på overordnet niveau udtrykker byrådets visioner om kommunens udvikling og derfor forvaltningens redskab til at realisere de politiske visioner.

Mødets overordnede temaer var; Landskab, natur, skovrejsning, byudvikling og detailhandel med særligt fokus på Skærbæk og Taulov.

Helhedsplanen for Skærbæk er indarbejdet i kommuneplanens ramme inklusive arealer til nye boligområder nord for Skærbæk. Der stiles krav om ”begrønning” ved nye udstykninger samt foreslås udlagt en ”økologisk forbindelse” langs Kolding Landevej.

I Taulov udlægges der ikke nye arealer til bolig formål.

Naturen prioriteres i kommuneplanen, herunder landskabs- og naturhensyn, skovrejsning, men også hvor skov er uønsket.

Efter pausen blev temaerne debatteret og der blev noteret mange input til de høringssvar.

Fra mange blev det understreget, at der skal være balance mellem boliger og offentlig service som børnehaver, skole og ældrepleje. 

Et klart ønske som også vil fremgå af de høringssvar som fremsendes af Skærbæk Beboerforening og Taulov Fællesråd.

Forvaltningen opfordrede i øvrigt alle interesserede i kigge nærmere på planens mange temaer.

Se kommuneplanforslaget på: www.fredericia.dk/kommuneplan2025, tryk på: Læs forslag til

Kommuneplan 2025, herefter findes temaerne på bjælken øverst i skærmbilledet.

Høringssvar sendes til: kommuneplan25@fredericia.dk senest den 1. april 2025. Alle høringssvar bliver offentliggjort.

Vi følger udviklingen på hjemmesiden og i TaubækNYT-magasin og på Facebook-siden.


Tirsdag den 25. februar 2025

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2025-2037

MØDE I TAULOV / SKÆRBÆK

DEN 24. FEBRUAR 2025

Opdag

HØRINGSSVAR TIL KOMMUNEPLAN 2025-2037

FRA SKÆRBÆK BEBOERFORENING


NATURRELATEREDE KOMMENTARER:

Opdag

BYUDVIKLINGS KOMMENTARER:

Opdag