Velkommen til Skærbæk Helhedsplan

Vision for Skærbæk: En levende landsby



Baggrund 

Skærbæks særpræg er dannet af den omgivende natur og af skiftende tiders erhverv. Byens aktuelle udvikling mod nord styres hovedsageligt af eksterne interesser. Det har allerede nu ført til, at Skærbæk har fået en høj andel af små lejeboliger, hvor lejerne gennemsnitligt bor kort tid ad gangen. 

De fleste af byens huse bebos af samme familie i årtier og i mange tilfælde gennem generationer. Det har været medvirkende til at skabe de stærke fællesskaber, som karakteriserer Skærbæk. Det er en kvalitet, som byen ønsker bevaret, også på længere sigt. 

Derfor ønsker byen gennemført en helhedsplanlægning, som skal sikre variation og kvalitet i kommende boligområder. Det er samtidigt en anledning til at integrere de nye bydele i den omgivende natur. 

Skærbæk er en del af Naturpark Lillebælt med naturrelaterede indsatser og projekter langs Lillebælt. Det er derfor naturligt, at en helhedsplan for Skærbæk har et stærkt fokus på vores natur. 

Det er i tråd med, at forskellige organisationer som FN og EU arbejder for at stille krav om mere natur – op til 30%. Samtidig har den danske regering bebudet, at der vil komme en dansk naturlov, som implementerer EU's krav. 

Desuden har Fredericia Kommune gennem ”Fredericia for Verdensmålene” forpligtet sig til at arbejde for at opfylde FNs 17 Verdensmål om bæredygtighed. Det understøtter vi i varierende grad i vores arbejde på Helhedsplanen. 

De internationale mål trækker i samme retning som helhedsplanen for Skærbæk. Derfor har Fredericia kommune et naturligt engagement i planens gennemførelse.

Vision for Skærbæk 

En levende landsby 

Om 25 år vil beboerne i Skærbæk kunne sige: 

”Selvom Skærbæk er vokset, er det stadig en levende og venlig landsby med et rigt liv, hvor sammenhold og god planlægning sikrer plads og omsorg til og for alle aldersgrupper. Her siger vi stadig: ”Go-daw”, når vi møder hinanden.” 

Selvom vi er blevet flere, er Skærbæks identitet fulgt med. Skærbæk opleves som én landsby, hvor der er værnet om byens harmoniske samspil med bælt, fjord og skov. 

Små oaser skaber luft i de nye boligområder. Nye bæredygtige boligformer er skudt op og bidrager til byens forskelligartede udtryk. Samtidig er mange eksisterende boliger blevet energirenoveret - og nogle endda revet ned og erstattet af nye huse. 

Den nye naturkorridor fra Børup Skov til Gudsø Vig sætter på smukkeste vis en grænse for byens vækst. Det grønne stisystem, der slynger sig mellem bakkerne og ned mod havnen, skaber samhørighed. Stisystemet er videreført i de seneste 25 års bebyggelser sammen med nye naturområder. 

Byens afgrænsede vækst har gjort det muligt at skabe balance mellem kapacitet og lokalt behov for byens daginstitution og skole ved en udvidelse af bygninger, der tjener flere funktioner. 

Byparken med nye fælles aktiviteter i Skærbæks nordlige del aflaster havneområdet som byens centrum. 

Havnens liv har bredt sig vestpå, hvorved det er blevet muligt at udvikle havnemiljøet med nye opholdsarealer, caféer, havnerelaterede forretninger og andre virksomheder. Fritidsfiskere, lystsejlere, ikke støjende vandaktiviteter samt folke- og kulturliv deles om de helt unikke arealer langs Kolding Fjord og Lillebælt. 

Området omkring Skærbækværket er udviklet til et kraftcenter for energi på internationalt plan med tilhørende campus, hvor forskning, udvikling og forsøg går hånd i hånd med uddannelse. Nye teknologier er kommet til, og nye unge mennesker har bosat sig i Skærbæk. 

En lang tradition for bådebyggeri med bierhverv er fastholdt. I løbet af de seneste 25 år har nye erhvervsvirksomheder fået plads såvel blandt eksisterende bebyggelser som i særlige erhvervsområder. 

Naturen er Skærbæks ydre ramme, beboernes engagement driver kultur- og fritidslivet, og erhvervene er drivkraft for aktivitet og udvikling. 

Skærbæk har videreført sin mangeårige udvikling, men er stadig helt sig selv. 


Indsatsområder: 

Natur 

Beliggenheden ved vandet har formet livet i Skærbæk og vænnet beboerne til, at naturen er lige uden for døren. Skærbæk er vokset og breder sig nu på markerne nord for byen. Byens enhed og dens sammenhæng med naturen skal bevares. Det kræver sikring af naturarealer omkring byen og planlægning af grønne områder i de nye boligområder. Ved anlæg af en naturkorridor fra Børup Skov til Gudsø Vig (Studsdal Vig) kan man både sikre en faunapassage mellem disse to naturområder og skabe en naturlig grænse for byens vækst, således at byen også på længere sigt opleves som en sammenhængende by i harmoni med den omgivende natur. Naturen rykker med ind i byen i form af stisystemer og grønne kiler.



Fællesskab 

Stærke fællesskaber er limen, der binder Skærbæk sammen. Aktiviteterne omfatter et spektrum fra idræt til kultur. Havnen, vandet og skoven giver enestående muligheder for udendørs aktiviteter. Mange indendørsaktiviteter foregår i Skærbækhus, som benyttes intensivt. Et voksende befolkningstal vil nødvendiggøre en forøgelse af de faciliteter, som benyttes af byens fællesskaber. Det gælder for fritidsaktiviteter i havneområdet og langs vandet, og det gælder for indendørsaktiviteter i Skærbækhus, som bør afløses af et multihus med mere plads. En bypark kan blive et nyt samlingssted og skabe sammenhæng i de nye boligområder i Skærbæk. 

Bosætning 

Ønsket om at sikre alsidige og varierede boligområder har være en vigtig drivkraft i helhedsplanen. Omhyggelig planlægning skal skabe attraktive byggegrunde. Skærbæk har i forvejen en høj andel af lejeboliger. Derfor skal nye boliger fortrinsvis være ejer- eller andelsboliger, så flere bliver boende længere i Skærbæk og tager del i byens liv, ligesom der bør være mulighed for at konvertere lejeboliger til ejerboliger. Udstykninger skal sikre plads til grønne fællesarealer, fælles funktioner og mindre erhverv. 

Erhverv 

Havnen og vandet har været omdrejningspunktet for erhvervsudviklingen i Skærbæk, siden fiskerihavnen blev anlagt for 100 år siden. Nu er der lystbådehavne på begge sider af fiskerihavnen foruden Skærbækværkets havn. Stedets erhvervsmuligheder er betydelige, men en systematisk planlægning skal erstatte den kortsigtede knopskydning, som bl.a. har ført til store parkeringsproblemer i havneområdet. På længere sigt kan en ny stenmole omfavne de tre nuværende havne og skabe grundlag for bedre betjening af fremtidige erhverv, baseret på fritidsaktiviteter og turisme. Afhængigt af Ørsteds planer vil arealerne på og omkring Skærbækværket i fremtiden kunne rumme nye erhverv, herunder tekniske virksomheder og kontorfællesskaber. 

Byens funktioner 

Befolkningens mobilitet beror på tidssvarende transportveje, udendørs belysning, stier til fodgængere og cykler, parkeringspladser og offentlig transport. Der bliver øget behov for nye trafikforanstaltninger i takt med befolkningens vækst og udbredelsen af nye standarder. Den øvre grænse for byens vækst gør det nødvendigt allerede nu at planlægge udbygningen af daginstitution og skole i takt med byens behov og med henblik på begrænsning af den daglige transport af mindre børn. Plads til et sundhedshus til læge, tandlæge, kiropraktiker, fysioterapi etc. bør indgå i den fysiske planlægning.

Skærbæk i samspil med resten af kommunen 

Skærbæk er en landsby i Fredericia kommune. 

Fredericia ligner ikke nogen anden by i Danmark. Langs Jyllands østkyst ligger de fleste byer ved bunden af en fjord for at kunne kombinere et stort opland med adgang til havet. Fredericia blev først etableret i 1600-tallet til rent militære formål. Dermed fik byen ikke noget særligt opland og ikke de samme erhvervsmuligheder som nabobyerne. 

Byen fik til gengæld en central placering i forhold til landets forsvar, trafik og kommunikation, og det kom til at præge byen. Oplandet vendte sig i betydelig grad mod nabobyerne, men efter kommunalreformen i 1970 blev det gamle Elbo herred plus Herslev og Pjedsted sogne knyttet til Fredericia som en del af kommunen. 

Fredericia by var længe naturligt afgrænset af voldanlægget. Det lykkedes mirakuløst at bevare voldanlægget, da byen voksede ud over voldene mod nord, vest og syd.

Det har stadig betydning, om man er inden for volden eller udenfor. Byens boligområder udgøres derfor af centrum, af forstæderne og af landsbyerne. Kommunens hovederhverv er transport, logistik og energi. 

Foruden den indre ring, som volden danner, prydes Fredericia kommune af en ydre ring af enestående natur, som omkranser det gamle Elbo herred. Ved Taulov udspringer to vandløb, som med udløb i Gudsø Vig og Rands Fjord tilsammen danner Elbodalen. Resten af ringen udgøres af kysterne mod Vejle Fjord, Lillebælt og Kolding Fjord. Landsbyerne er hver især karakteriseret ved deres tilknytning til denne grønne ring.